Alternativ og Supplerende Kommunikation

Vejledning, rådgivning og undervisning

Teknologi i Praksis har mange års erfaring med kortlægning og implementering af kommunikationshjælpemidler til både børn, unge og voksne.

Vi samarbejder med både private, kommuner og regioner, og vi tilbyder bl.a. undervisning og implementering af kommunikationsredskaber og -strategier til personalet på henholdsvis intensive-, neurologiske-, medicinske- og terapeutiske afdelinger på landet sygehuse.

Rådgivningen og undervisningen vil altid blive tilpasset de enkelte patientgrupper og den specifikke afdeling. 

Hvad er Alternativ og Supplerende Kommunikation?

Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK) er en fælles betegnelse for de mange udtryksmåder, man kan kommunikere på, hvis talen ikke er tilstrækkelig.

Mennesker, der ikke har et funktionelt talesprog, enten varigt eller midlertidigt, har både ret til (se FN’s handicapkonvention HER) og brug for en alternativ eller supplerende udtryksform som erstatning for sproget.

ASK involverer alle forskellige kommunikationsformer, der kan bruges, når talen ikke er tilstrækkelig. Det kan fx være mimik, kropssprog, blikretning, udpegning med hånd/øjne, tegn og brug af billeder eller symboler. Der kan være behov for at bruge hjælpemidler som fx udpegningstavler eller -bøger med grafiske symboler og fotos, og/eller talemaskiner eller pc og tablets med særligt udviklede kommunikationsprogrammer.

Forskning viser, at anvendelse af ASK bidrager positivt til udviklingen af talesprog hos børn, der har potentiale for at udvikle et talesprog (Beukelman, Miranda: “Augmentative and alternative communication”, 2005). Det er derfor vigtigt at bruge ASK så tidligt som muligt i intervention med børn, der er i risiko for at udvikle sproglige og kommunikative vanskeligheder.

Hvem har behov for ASK?

Der kan være mange forskellige grunde til, at man har behov for en alternativ og supplerende kommunikationsløsning. Det kan fx være:

  • Cerebral Parese (spastisk lammelse)
  • Autismespektrum-forstyrrelser
  • Forskellige syndromer (fx. Downs syndrom, Rett syndrom, Angelman syndrom)
  • Dysfasi (langsom eller forsinket udvikling af sproget hos børn)
  • Dyspraksi (medfødt motorisk udviklingsforstyrrelse)
  • Traumatisk hjerneskade
  • Progredierende neurologiske sygdomme, eksempelvis ALS
  • Apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen)
  • Afasi (sprog-/talevanskeligheder pga. en erhvervet hjerneskade)
  • Apraksi (forstyrrelser af indlærte motoriske handlinger pga. erhvervet hjerneskade)
  • Midlertidige (medicinske) tilstande såsom tracheostomi

Hvorfor er ASK så vigtig?

Kortlægning af kommunikation og implementering af et kommunikationshjælpemiddel stiller store krav til såvel personen med kommunikations-vanskeligheder som til netværket og hjælpemidlet, hvis man skal have en velfungerende løsning. Det er vigtigt, at der i dette netværk findes personer med viden om ASK, som kan være med til at igangsætte, følge op på og udvikle kommunikationen løbende. Der er sjældent én kommunikationsløsning, som kan opfylde alle behov. Ofte er der behov for både en teknisk og en ikke-teknisk løsning. Ved motoriske vanskeligheder kan det også være nødvendigt med særlig tilrettelæggelse af betjeningen af pc, fx ved hjælp af enkeltkontakter, joystik eller øjenstyring.

ASK på hospitalsafdelinger

Mangler du inspiration til, hvordan du kan kommunikere med patienter uden talesprog?

Mange hospitalsafdelinger møder dagligt patienter, der ikke har et talesprog, men ofte har de ikke strategien og redskaberne til at imødekomme kommunikation med dem.

Teknologi i Praksis har i mange år arbejdet med skræddersyede kommunikationsforløb og -projekter til hospitalsafdelinger, eks. under projektet “Tryg via Kommunikation”.

Vi kan enten tilbyde rådgivning ift. en specifik patient på et par timer, eller som et undervisningsforløb til en personalegruppe fordelt på op til flere dage.

ASK på institutioner

Arbejder du med borgere, som ikke har et funktionelt talesprog, og mangler du redskaber og strategier til at kunne tilgå en god kommunikation med dem?

Teknologi i Praksis har flere års erfaring med skræddersyet undervisning og implementering af kommunikationsredskaber og -strategier til institutioner.

Vi kan tilbyde enten rådgivning ift. en specifik borger på et par timer, hvor pårørende og personale omkring personen deltager, eller som et undervisningsforløb til hele personalegruppen – enten som en halv dag eller som et forløb på flere dage.

Rådgivningen og undervisningen vil blive tilpasset de enkelte patientgrupper og den specifikke afdeling.

Brug af tablets og apps til børn og voksne med specielle behov – samt specialtilpasninger

Arbejder du til dagligt med børn, voksne eller ældre, som har nogle specielle behov i hverdagen? Det kan være alt fra nedsat læringsevne, fin- og grovmotoriske problemer, kognitive funktionsnedsættelser mm.

I dag kan et arbejdsredskab som en tablet være meget nyttigt. Teknologi i Praksis kan komme ud til jer og fortælle om hvilke apps, der er gavnlige inden for forskellige specialområder såsom kognitiv træning, struktur, hverdagsguides, ordblindhed og meget mere.

Vi vil lære jer, hvordan man finder den bedste app til sin borger, og hvordan man kan tilpasse en tablet og smartphone, således at de fleste kan betjene en sådan – på trods af handicap.

Eksempelvis har vi undervist bostøttere, medarbejdere i socialpsykiatri, demensområdet, institutioner, specialskoler mm.

Undervisningen vil blive tilpasset og tilrettelagt den specifikke borgergruppe, alder, funktionsnedsættelse og behov.

Forhandling af Allkeys Keyboard - et intelligent skærmtastatur

Teknologi i Praksis er forhandler af AllKeys Keyboard (tidligere OnScreenKeys) i Danmark.

Allkeys Keyboard (AkK) er et intelligent skærmtastatur med ordprædiktion med mange indstillingsmuligheder, så det kan tilpasses den enkelte borgers funktionsnedsættelse. Derudover er Allkeys tilgængeligt på mere end 30 forskellige sprog.

Teknologien er skabt af Tom Weber, der udviklede AllKeys til sin far med ALS.