Marias blog

Her kan du læse lidt om mine oplevelser som praktikant hos TiP (Teknologi i Praksis) i perioden september 2018 til januar 2019.

Lidt baggrund om mig: Jeg læser sundhedsteknologi (ST) på det der for mig er 6. semester. Jeg fik lavet en speciel studievej, da jeg havde været et par år på medicin studiet efter mit 3. semester på ST og startede lidt skævt op ift. til semestrene efter jeg vendte tilbage. Jeg er dermed en lidt pudsig hybrid, men det bidrager blot til min begejstring for det velfærdseteknologiske område.
Jeg er startet op hos TiP i september istedet for august, hvilket plejer at være normen, fordi jeg tog et sommerkursus. Så hele sommeren kunne man se frem til spændende kursus og opstart af praktikken (fagre nye verden!).

Opstart i praktikken (U36)

Den første uge i praktikken er veloverstået, og der har været mange ting at tage stilling til.

  • Mandag og Tirsdag gik med orientering omkring virksomheden, hvad det arbejder med, hvad der forventes af mig som praktikant, og tildeling af opgaver – so far.
  • Tirsdag blev desuden tilbragt på DokkX, hvor der kommer ST-studerende der skulle præsenteres for forskellige teknologier. Jeg deltog i dette primært som observatør for at få lært hvordan man gør, og blive mere bekendt med de nuværende teknologier i udstillingen.
  • Onsdag deltog jeg for første gang til AppsCafe, hvor ældre skulle instrueres i brugen af forskellige Apps, og funktioner på mobil/tablet. De fleste viste sig at benytte sig af Apples produkter, hvormed argumentet for at jeg skal blive mere vant til at bruge disse også, blev bekræftet.
  • Torsdag gik med præsentationsdag om stresspåvirkning, og ellers almindelig dag på DokkX og fremvisning for forskellige grupper.
  • Fredag blev brugt på DokkX med fremvisning af teknologier for almindelige besøgende.

Desuden er en del af ugen både på DokkX, Marselisborgcenteret og der hjemme gået med at lære/lege med øjenstyring, som forberedelse til et led i Annas undervisning d.  12.09.2018.

Rigtigt igang (U37)

Denne uge gik med at forberede en masse materialer til undervisningen af syge plejersker på Gentofte onsdag d. 12.09.2018.

  • Mandag blev der fremstillet en masse fysiske materialer til undervisning. Ganske hygsomt arbejde med en god del print, klip, laminering og indbinding.
  • Tirsdag var der TiP-møde afholdt på DokkX under hvilket nogle nye/supplerende opgaver blev tidelt, og snakket om hvilket teknologier der skulle med under det nye tema på DokkX, “Nærhed på afstand”, og ellers leget mere med den store og lille TobiiDynavox øjenstyring til dagen efter.
    • Supplerende opgaver var bl.a. at kigge brug af sensorer sammen med Mikkel og finde på kreative måder at præsentere Skype og Messenger, samt lave et spil til E-Wall sammen med øvrige praktikanter.
  • Onsdag blev undervisning på Gentofte afviklet, hvor en gruppe på 20 sygeplejersker blev undervist i ASK (Alternativ Supplerende Kommunikation). Anna viste kommunikationstavler af forskellige afarter (og jeg lærte en masse sammen med sygeplejerskerne – til trods for at jeg havde selv fremstillet ved håndkraft en del af det materiale hun fremviste). Som en lille sjov og lærerig pause og afslutning fik sygeplejerskerne lov til at lege med øjestyring, som jeg stod for at instruere dem i.
    • Det var ret spændende at se hvor kort tid man egentlig kan bruge noget før man få en hel anden tilgang til det end den helt “grønne” bruger, og at se hvordan folk oplevede forskellige udfordringer ved brugen af teknologien
  • Torsdag gik med gennemgang af almindelig opgaver “i huset” og praktikant møde, hvor fokusrapport blev gennemgået og tildelt en ekstra opgave omhandlende SparkX og e-wall til brug af demente og/eller hukommelsessvækkede borgere i samarbejde med centeret ‘midtpunktet’.
  • Fredag –

Remodelling af DokkX (U38)

Denne uge er meget hektisk da den nye udstilling på DokkX under temaet “Nærhed på afstand” skal gøres klar. Der er meget der skal pilles ned og stilles op igen, men det er spændende. Nye teknologier at se, lege med og lære om, og en masse små som store opgaver der dukker op i løbet af dagen. “Lidt” stressende, men altid en stor fornøjelse at se opgaverne forsvinde fra den lettere uendelige to-do en efter en (for så snart at blive erstattet af en ny opgave). I løbet af ugen skal jeg så udover at give generelt en hånd og løse de opgaver der dukker op undervejs, stå for at lave en udvidet beskrivelse af de nye produkter på udstillet, samt gengangerne til internt brug. Beskrivelsen af de nye produkter laves i takt med at producenterne kommer og præsentere dem. Endvidere skal vi alle praktikanter sammen finde på en spændende måde at præsentere apps som messenger og skype på, og lave spil til e-wall.

Dog startede ugen ikke på DokkX, men derimod i Viborg kommune, hvor jeg som Annas skriberende minion var med ude og besøge en række borgere og snakke med plejepersonale. Formålet med besøget var at vurdere i fællesskab med plejepersonalet hvilke former for ASK borgerne kunne have glæde af.

Nye begyndelser (U39)

Mandagen gik med mere hektisk arbejde med flytning af udstilling til det stod næsten perfekt – det kan jo altid blive bedre og vil løbende forbedres i takt med at de sidste elementer til udstillingen kommer ind.

Tirsdag eftermiddag var den store åbningsdag med besøg fra rådmand Jette Skive, og en flot tale fra hende om DokkX og nogle af de spændende teknologier man kan se og prøve i den nye udstilling.

Resten af ugen kig med løbende besøg af producenter/udstiller, nedfældning af information om produkterne, opsætning af samme og mere leg med ledninger.

Specielt i denne uge var besøg fra StressMeter, hvor der blev aftalt et mere “omfattende” samarbejde, som jeg formentlig kan lære en del af.

En normalisering (U40)

I denne uge føles det som første gang siden jeg startede, at hverdagen hos TiP og på DokkX, og tilhørende opgaver kan overskues. Så rutineren må være lidt ved at falde på plads og en arbejdsmåde fundet…..om det holder må tiden vise.

Mandag blev afsluttet med et spændende møde med en gruppe fra Japan, der var ganske lærrig ift. deres tilgang til velfærdsteknologi, kommunikation med folk hvor fælles sproget kun er engelsk, og hvordan små kulturelle forskelle kan spille ind i den slags møder.

Jeg lærte her især at visit kort måske var værd at investerer i selv nu….i Japan udveksler man dem i hvert fald i mødet med nye forretnings relationer, og det er da ikke helt tosset egentlig.

Business as usual (U41-43)

Ugerne har ikke bragt nogen store spændende begivenheder med sig som sådan, men det betyder ikke at hverdagene har været kedelige. Mellem DokkX, AppsCafe og To-do listen er der stadig rigeligt at se til.

I uge 41 kom der et par ny-startede ergostuderende, der var hos os nogle dage. Det var sjovt at høre om deres syn på forskellige ting, og så lærte jeg at en vigtig ting…andre praktikanters opgaver, kan afføde praktikant opgaver til mig…men intet er uoverkommeligt (indtil videre), og den opgave er selvfølgelig tilføjet to-do listen, der jo så igen fik formeret sig.

I uge 42 var der ikke noget fagligt spændende der fandt sted, men i løbet af skolernes efterårsferie kom der næsten 1000 besøgende igennem, og med et gennemsnitligt forhold på 1 voksen: 3 børn, så fik man afprøvet

  • ens tålmodighed ift. børnene
  • ens formidlingsevner, der der skulle formidles til forskellige aldre og på forskellige niveauer
  • ens evne til at bevare overblikket, når der er mange mennesker tilstede og der foregår noget næsten over alt i udstillingen

Men det var fedt nok, og da Anna og chefen havde ferie, så kunne min to-do liste ikke vokse sig større i den uge. Hvilket gav mig mulighed for at indhente en smule til min store glæde.

Uge 43 startede hårdt ud med en tur til specialskolen Storbæltskolen, hvor der skulle observeres i to ASK-klasser med henblik på at kunne rådgive omkring kommunikationshjælpemidler til børnene, og planlægge undervisning til lærerne. Turen gik til skolen allerede 05.45 i håb om at kunne nå der over  i rimelig tid. Jeg har aldrig været på en specialskole før, og det var vældigt spændende at være med til, og opleve hele sammenspillet mellem lærerne og eleverne, og hvordan kommunikation er tilpasset den enkeltes behov og formåen i de pågældende klasser.

Resten af ugen gik med forberedelse af brochure med beskrivelse af TiP og OnScreen-produkter til rehabiliteringskonferencen i Nyborg ugen efter, og med at få de sidste detaljer på plads vdr. opsætning af stand og lignende. Det tog 3-4 dage at få designet og opsat den famøse brochure i Word, og jeg kunne ikke lade vær med at føle mig lidt stolt da den endelig var færdig. Erfaringer og viden vundet ved denne opgave kan sikkert bruges til noget i fremtiden på den ene eller den anden måde.

Undervisning, forberedelse og konferencer (U44-45)

I uge 44 blev den længe ventede rehabiliteringskonference afholdt i Nyborg ved Nyborg Strand i fantastiske omgivelser. Mandag skulle der lige printes og foldes 150 brochure, og alle tingene samles, men ellers gik det hele godt. Det var meget givende at stå i stand, snakke med forskellige folk og brugt sine formidlings- (og salgs-) evner igen. Udover at stå ved standen var jeg også med til et par spændende oplæg om forskellige måder VR bliver brugt på, og værktøjer til at arbejde med borgere ift. forskellige målsætninger. Vildt fed dag, men igen med en tidlig start allerede kl. 06.15 med afgangem fra Aarhus.

Trods den lange dag om onsdagen var der igen ro at finde dagen efter – det måtte vente til weekenden. Med præsentationsdag på DokkX for de andre, og med mig og Anna der skulle til “Dronningens ferieby” i Grenå så skulle man tidligt op og igang igen. Vi var i byen for at holde oplæg om diverse velfærdsteknologier og ASK-hjælpemidler med relevans for folk med ALS.

Uge 45 var ikke det vilde, andet end torsdag den 8. nov. med dobbelt afprøvning af øjenstyring hhv. hos et spastisk barn i en børnehave og en borger i eget hjem. Desværre nåede jeg kun selv at være med til den første, da jeg fik de dårligt hen mod eftermiddagen.

Det var meget specielt at se et ungt barn afprøve en ny teknologi, og se hvordan det tog den til sig, og hurtigt og kvikt lærte at bruge den. Det er desværre ikke alle potentielle brugere af teknologien, der kognitivt er lige så godt stillet, men det var en fornøjelse af opleve det i dette tilfælde. Samtidig kunne man ikke lade være med at smile, da man mødte et af de gladeste børn jeg længe har set, hvor begejstringen ved succes, men også tilsvarende frustrationen ved den nye udfordring var tydelig at mærke. Fagre nye verden – både for barnet og praktikanten der får et lille indblik i Annas vidunderlige ASK-verden.

På lærrig opdagelse med IDA (U46)

Ugen har været stille og rolig på henholdsvis DokkX og Marselisborg Centeret, men der var et spændende arrangement der løb af stablen torsdag.

Arrangement var lavet af IDA, og hed “Exploring Bioscience”, og DokkX deltog med en lille udstilling af nogle udvalgte teknologier, som man stod og fortalte om til interesserede folk i løbet af aftenen. Det var vældig spændende og der blev desuden afholdt en masse lærerige fordrag omhandlende hvilken viden man kan opnå gennem DNA sekvensering/screening, og identifikation af tarmens bakterie flora. Arrangementet blev afholdt i Central Værkstedet i Aarhus, og en af de teknologier der blev vist frem var el-kørestolen Whill, som måtte manuelt køres der ned for at gøre transporten så nem som mulig. Det var specielt interessant, da man som ellers gående, nu kunne få et lille indblik i og dermed lidt bedre forståelse for nogle af udfordringerne koblet med kørsel i en el-kørestol…..Aarhus har ikke en helt optimal infrastruktur til dette formål…
Men man lære at færde sig selv på den korte tur fra Dokk1 til Central Værkstedet, og lære hvilke dele af terrænet man bare må acceptere som er trælse, og hvad man skal prøve at bevæge sig udenom.
Alt i alt en spændende dag fra start til slut!

More of the same (U47- 51)

Disse sidste uger af året har været ganske stille og rolige, så der er ikke det vilde at berette om desværre. Men det betyder på ingen måde at de har været kedelige!

  • Nye teknologier er blevet tilset
  • To-do listen bliver mindre

FERIE!! (U52-1)

Under praktikken har man ikke direkte ret til ferie, men jeg sørgede for at samle mine overarbejdstimer, og kunne derfor holde en lidt længere ferie løbende henover uge 52 og 1 (2019), dog var jeg tilbage på min pind fredag d. 4 januar.