Projektledelse og partnerskab

Deltagelse og ledelse i velfærdsteknologiske projekter

Teknologi i Praksis tilbyder projektledelse og partnerskab i projekter med fokus på velfærdsteknologi til social- og sundhedsområdet.

Vores tværfaglige team tilbyder en bred kompetenceprofil, og vi har stor erfaring med at varetage projektledelse i OPI-projekter mellem offentlige organisationer og virksomheder. 
 
Kontakt os endelig for at høre med om specifikke projekter eller samarbejdsmuligheder. 

Se et udvalg af vores aktuelle og tidligere projekter:

Velfærdsteknologiens Hus

Aarhus Kommune, 2023-
Teknologi i Praksis deltager i projektet Velfærdsteknologiens Hus.

Aarhus Kommune står bag initiativet Velfærdsteknologiens Hus - et nationalt center for velfærdsteknologi og et mødested for borgere, medarbejdere, uddannelser, forskning og velfærdsteknologisk erhverv. I 2024 arbejder Aarhus Kommune på at kortlægge potentialer og opmærksomheder ved et sådant hus.

Læs mere her

ACE | EU-project for the North Sea Region

Interreg North Sea, 2023-
Teknologi i Praksis deltager, via CareWare, i projektet "Accelerating the Home Care Innovation Ecosystem of the Future in the North Sea Region"

ACE-projektet er et samarbejde mellem 14 partnerorganisationer fra seks europæiske lande (Sverige, Holland, Danmark, Belgien, Frankrig og Tyskland), der definerer og fremskynder innovative teknologier, som understøtter ældre mennesker i hjemmet, samtidig med at de hjælper plejeudbydere med at tilpasse sig de nye teknologier og måder at arbejde på.

Læs mere her

CareWare Nordic 2.0

2022-
Teknologi i Praksis er en del af CareWare Nordic 2.0 - projektet.

CareWare Nordic 2.0 afløste i 2022 projektet CareWare Nordic 1. Projektet bygger videre på den læring og de resultater, der blev skabt i CareWare Nordic 1, og fortsætter arbejdet med at understøtte innovationssystemet gennem kompetenceudvikling og udvikling af samarbejdsplatforme. Brugerne af velfærdsteknologi skal have viden om deres muligheder og redskaber til at kunne bære deres ideer frem, og der skal fokus på virksomhederne og regioner/kommuners samarbejde omkring udvikling, test og implementering af velfærdsteknologi gennem kompetenceudvikling og udvikling af projektets platforme.

Læs mere her

Søvnmonitorering

Aarhus Kommune, 2021-2023
Teknologi i Praksis bidrog i 2021-2023 med projektledelse i projektet ”Bedre søvn med teknologi”

Projektet var et udviklingsprojekt støttet af Nordic Innovation og Aarhus Kommunes VT-OPI pulje i samarbejde med virksomhederne Amplex og Develco Products.
Formålet med projektet var at udvikle og afprøve en GDPR-godkendt og ikke-bærbar prototype med sensorteknologi, der som minimum er mere valid end manuel søvnlog fra nattepersonale. Brugererfaringer fra testplejehjem blev indsamlet til videreudvikling og til senere kommercialisering af løsningen.

Læs mere her

Tryghed i eget hjem

Aarhus Kommune, 2021-2022
Teknologi i Praksis var i 2021-2022 del af projektet Tryghed i eget hjem.

Projektet var et samarbejde mellem Aarhus, Aalborg og Københavns Kommune med støtte fra Sundhedsstyrelsen. Projektet havde til formål at afdække og teste et bredere differentieret udvalg af teknologiske og organisatoriske løsninger som alternativ til traditionelle manuelle nødkaldsalarmer til ældre faldtruede borgere i eget hjem.

Teknologi i Praksis bidrog til projektet med markedsafdækning og research på alternative teknologiske løsninger - herunder bl.a. afdækning af sensorløsninger indenfor IoT, kropsbårerne nødkald og faldalarmer og strukturapps. Herudover var Teknologi i Praksis ansvarlig for planlægning af projekt- og afprøvningsdesign, rekruttering af deltagere, praktisk opsætning af testudstyr samt indsamling af erfaringer og evaluering.
Læs mere her

Digital hjælp i eget hjem

Aarhus Kommune, 2022-
Teknologi i Praksis deltager i projektet "Digital hjælp i eget hjem"

Projektet udspringer fra projektet "Lydbøger i eget hjem" - en indsats der afsøgte muligheden for at nedbringe ensomhed og øge den digitale kompetence hos borgere i eget hjem.

Projektet "Digital hjælp i eget hjem" tilbyder individuel digital vejledning til borgere over 60 år i Aarhus Kommune, som grundet funktionsnedsættelse ikke kan deltage i aktiviteter udenfor hjemmet. Vejledningen foregår telefonisk eller via besøg i borgerens eget hjem. Formålet med projektet er at øge borgernes digitale kompetencer, selvstændighed og livskvalitet.

Læs mere her

Virtuelle kulturoplevelser for ældre på plejehjem

Aarhus Kommune, 2022-2023
Teknologi i Praksis deltog i 2022-2023 i projektet "Virtuelle kulturoplevelser for ældre på plejehjem"

Projektet hørte under Kultur og Sundhedsplan Aarhus og undersøgte, hvordan virtual reality/VR-teknologi kan anvendes til at øge tilgængeligheden og give ældre borgere på plejehjem mulighed for at tage del i kulturelle oplevelser og tilbud.

Projektet var et samarbejde mellem Teknologi i Praksis og kunstmuseet ARoS, kunstner Chiharu Shiota samt sundhedspersonale- og beboere på plejehjemmet Jasminvej i Risskov, Aarhus.

Læs mere her

SPARKX

MarselisborgCentret, 2019-
Teknologi i Praksis er en del af SPARKX - et projekt, hvor formålet er at skabe et innovationsrum, hvor virksomheder i tæt samarbejde og dialog med borgere og sundhedsprofessionelle kan udvikle og afprøve teknologier til uderehabilitering målrettet mennesker med funktionsnedsættelse.

SPARKX er en gren i projektet SPARK (Sundhed, Park, Aktiviteter, Rehabilitering og Klimatilpasning), som vil skabe et nyt, levende byrum i og omkring MarselisborgCentret gennem anlæggelsen af en offentlig park. SPARK er et samarbejde mellem MarselisborgCentret, Aarhus Kommune, Region Midtjylland, Aarhus Vand, Realdania og A.P. Møller Fonden, som tilsammen har støttet projektet med 45 mio. kr.

Læs mere her

Velfærdsteknologi skal hjælpe flere i Fleksjob

2018-2022
I 2020-2023 deltager Teknologi i Praksis i et 3-årigt tværmagistratsligt projekt i Aarhus Kommune, som skal give borgere med funktionsnedsættelse mulighed for at løfte et fleksjob vha. velfærdsteknologi og hjælpemidler. Teknologi i Praksis' funktion er at screene markedet for relevant velfærdsteknologi og skabe det optimale match mellem borger og teknologi set i forhold til borgerens behov, kompetencer og motivation.

DokkX på Tur

Aarhus Kommune, 2018-
Teknologi i Praksis står for den daglige bemanding og ledelse af DokkX på Tur – en rullende udstilling af velfærdsteknologi og hjælpemidler.

DokkX på Tur er en lille scootervogn ladet med mange forskellige slags teknologier og hjælpemidler, der skal gøre livet og hverdagen lettere for mennesker i alle aldre. Målet er at møde borgerne i deres hverdag og lave et bedre match mellem mennesker og velfærdsteknologi med henblik på at øge selvstændigheden og livskvaliteten for den enkelte. DokkX på Tur kører ud til arrangementer, biblioteker, indkøbscentre, folkehuse, bosteder og torvepladser i hele Aarhus Kommune.

Læs mere her

På tværs - podcast

MarselisborgCentret, 2020-
Teknologi i Praksis bidrager til produktionen af MarselisborgCentrets podcast På Tværs, der omhandler rehabilitering, samskabelse og samfund samt vidensdeling på tværs af organisationer ved MarselisborgCentret og tilknyttende lokalsamfund.

Lyt med her

CareWare Nordic 1

2018-2022
Teknologi i Praksis var i 2018-2022 en del af CareWare Nordic 1 - projektet.

CareWare Nordic blev søsat i juli 2018 med målet om at opbygge en nordisk platform for vidensdeling og erfaringsudveksling indenfor velfærdsteknologi. Platformen skulle støtte op om et fællesnordisk samarbejde omkring udvikling og implementering af velfærdsteknologiske løsninger til gavn for både det offentlige og det private erhvervsliv inden for sundhed og omsorg. Projektet foregik i tæt samarbejde mellem velfærdsteknologiudviklere, uddannelsesinstitutioner, fagfolk og det offentlige system.

Projektet blev i 2022 afløst af projektet CareWare Nordic 2.0, som fortsætter frem til 2025.
Læs mere her