Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK) er en fælles betegnelse for de mange udtryksmåder, man kan kommunikere på, hvis talen ikke er tilstrækkelig.
Mennesker, der ikke har et funktionelt talesprog, enten varigt eller midlertidigt, har både ret til (se FN’s handicapkonvention HER) og brug for en alternativ eller supplerende udtryksform som erstatning for sproget.
ASK involverer alle forskellige kommunikationsformer, der kan bruges, når talen ikke er tilstrækkelig. Det kan fx være mimik, kropssprog, blikretning, udpegning med hånd/øjne, tegn og brug af billeder eller symboler. Der kan være behov for at bruge hjælpemidler som fx udpegningstavler eller -bøger med grafiske symboler og fotos, og/eller talemaskiner eller pc og tablets med særligt udviklede kommunikationsprogrammer.
Forskning viser, at anvendelse af ASK bidrager positivt til udviklingen af talesprog hos børn, der har potentiale for at udvikle et talesprog (Beukelman, Miranda: “Augmentative and alternative communication, 2005). Det er derfor vigtigt, meget tidligt at bruge ASK i intervention i forhold til børn, der er i risiko for at udvikle sproglige og kommunikative vanskeligheder. Der er derfor ikke nogen grund til at vente med et ASK-tiltag i forhold til børn, hvor man er usikker på, om de kommer til at udvikle et talesprog. Et ASK-tiltag er med til at fremme talesproget.