Hvorfor starte et Rehab Lab op?



Der findes en masse fantastiske og innovative hjælpemidler på hylderne, men ofte er de designet ud fra universelle mål og passer ikke altid til personen, som har brug for hjælpemidlet. Det kan være et specifikt greb til skriveredskaber, som ikke ligger godt i hånden eller en forlænger til en ske, som gør spisesituationen nemmere. Vores oplevelse er, at de fleste borgere med funktionsnedsættelse gerne vil kunne selv, men nogle gange mangler en meget lille tilpasning af et hjælpemiddel for at kunne opnå denne selvstændighed. Nogle gange skal der opfindes noget helt nyt, andre gange kan der laves en lille tilpasning på et eksisterende produkt.