Hvad er Rehab Lab?
DokkX har siden 2020 haft et åbent tilbud, hvor borgere med funktionsnedsættelser kan få hjælp til at designe og 3D-printe deres egne hjælpemidler. Det kan være alt fra en lille individualiseret sugerørsholder til en skinne til fingrene. Studerende og iværksættere er også velkomne i Rehab Lab, men fokus er altid på udvikling af nye småhjælpemidler til mennesker med funktionsnedsættelser.
Hvor og hvornår?
Rehab Lab på DokkX er åben for fysisk fremmøde hver torsdag kl. 10-12. Rehab Lab kan også tilbydes som videokonsultationer, hvis borgeren ikke fysisk har mulighed for at møde op. Derudover kan der laves løsninger ud af huset, hvis der er behov for dette.
Hvad hjælper vi med?
Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ønsker. Ofte efterspørges der hjælp til:
- Individualiserede greb til spiseredskaber
- Nyopfundne små hjælpemidler til hobbyer
- Forskellige løsninger til optimering af mobiltelefon-holder
- Hjælpemidler til motorisk uro